Embassy New York
I december 2012 tog jeg mig endelig sammen til at søge om ophold på sprogskolen Embassy New York i sommeren 2013, efter at have undersøgt det igennem et par måneder.
Idéen kom til mig efter jeg havde undersøgt hvordan man kommer til USA og læser et-to semester. Jeg fandt hurtig ud af, for at kunne søge om optagelse på de fleste amerikanske universiteter, skal man medsende en TOEFL test, der viser ens engelsk niveau.
Du kan læse mere om hvordan testdagen foregik her.
Da jeg ikke snakker engelsk så tit i hverdagen, tænkte jeg det vil være en god idé, at tage på sprogskole inden testen. Derfor fandt jeg frem til Embassy New York, der ligger centralt på Manhattan.
Planen var at tage på 6 ugers sprogskole efterfulgt af en uges ferie i New York. Så sammenlagt 7 uger i New York. Hvis du skal en tur til New York på ferie, kan du måske finde inspiration til din tur her: Gode råd til New York.
Ansøgningsprocessen tog næsten et par måneder, da jeg mailede en del med dem inden jeg bestilte, for jeg havde en del spørgsmål jeg skulle have svar på omkring opholdet. Turen koster en del, så ville være sikker på det var det rigtige, jeg valgte.
Jeg har opdelt turen til New York i nogle punkter, som måske vil kunne være til gavn.