New York IMG_1270

Skrevet den 28. august 2013

0

Gode spisesteder

New York er ikke en typisk amerikansk by, da der findes så mange mennesker fra andre steder i verden. Derfor er New York nok også det bedste sted at prøve mad fra andre kulture.

Jeg vil her liste et lille udpluk, af alle de spændende spisesteder der findes i New York. For at give et bedre overblik, har jeg prøvet at inddele dem i kategorier.

 

Amerikanske og burger restauranter

P.J. Clarke’s

En af P.J. Clarke’s restauranterne ligger lige over for Lincoln Centeret, hvilket giver en god mulighed for at se Lincoln Center samt få noget godt mad at spise.

P.J. Clarke’s server nogle rigtige gode steaks samt burgere.

 

Shake Shack

Shake Shack er berømte for deres burgere, og oftest står folk i kø helt ude på gaden, for at komme ind.

 

Five Guys

Five Guys er lige som Shake Shack kendt for deres burgere, men her er køen ikke nær så lang som hos Shake Shack.

 

Community Food & Juice

På Broadway over for Columbia University, ligger Community Food & Juice. Stedet er lidt dyrt, men server tilgengæld rigtig lækkert mad.

 

Italienske restauranter

Grimaldi’s

Grimaldi’s er berømt for deres fantastiske italienske pizzaer. Oftest skal man stå i kø i lang tid, men hvis man kun kommer 2 personer, kommer man hurtigere ind, da tjeneren oftest kommer ud og spørger hvem der kun er 2 personer. Man springer herved over dem, der står foran en, og som er 3 eller flere personer.

En af restauranterne ligger ved Brooklyn Bridge på Brooklyn siden, hvilket gør man kan kombiner en tur over Brooklyn Bridge med et besøg på restauranten.

 

Juliana’s Pizza

Lige ved siden af Grimaldi’s ligger Juliana’s Pizza, der stort set server det samme som Grimaldi’s, og efter samme princip, hvor bordet får en stor pizza man deler.

Derfor hvis der er lang kø ved Grimaldi’s og man ikke gider at vente, kan Juliana’s Pizza klart anbefales.

 

Eataly

Eataly er et italiensk market, der ligger lige ved siden af Flatiron Building. På market finder man adskillige restauranter og små købmænd.

 

Bettolona

Bettolona ligger på Broadway tæt ved Columbia University. Restauranten server rigtig lækkert italiensk mad.

 

Pisticci

Pisticci ligger lige rundt om hjørnet i forhold til Bettolona. De server ligeledes rigtig god italiensk mad.

 

Japanske, koreanske og thai restauranter

IchiUmi

IchiUmi ligger på E 32nd Street imellem 5. Avenue og Madison Avenue og er en rigtig spændende japansk restaurant. Der er opstillet en kæmpe buffet med alle mulige spændende japanske retter samt en rigtig lækker desert buffet.

Restauranten er dog lukket imellem kl. 15 og 17.30, da køkkenet skal gøre klar til aftenbuffeten. Man skal mindst bruge 1 time inde på restauranten, så hvis man ønsker at prøve deres frokostbuffet, skal man derfor ikke komme senere end kl 14.

 

Don’s BOGAM

Lige over for IchiUmi ligger Don’s BOGAM, der server rigtig lækker koreansk mad.

 

Jaiya

Jaiya er en rigtig god thai restaurant, der ligger på E 28th Street ved 3. Avenue.

 

Korean Spoon

Korean Spoon ligger på W 32nd Street ved Broadway. Her serveres rigtig lækker koreansk mad, og hvis man kommer til frokost kan det anbefales at prøve deres Lunch Box.

 

Spansk restaurant

Boqueria

Boqueria har to restauranter på Manhattan og er en rigtig populær spansk restaurant. Lige som de fleste restauranter i New York, skal man bestille bord i weekenden, da man ellers skal vente på at få et ledigt bord.

 

Mexikanske restauranter

Rosa Mexicano

Rosa Mexicano ligger lige ved siden af  P.J. Clarke’s samt Lincoln Center. Derfor kan man kombiner en tur til Lincoln Center og Rosa Mexicano.

Restauranten er blandt andet berømt for deres Guacamole, hvor man ser en fra køkkenet tilberede maden ved ens bord.

 

Havana Central

Ved Broadway over for Columbia University ligger Havana Central, der også er en lækker mexikansk restaurant.

 

Morgenmad og breakfast

Cafe Bene

Cafe Bene har utolige mange lækre madvarer, og det hele er rigtig god kvalitet. Især deres yogurt er rigtig lækker. Hvis man er studerende kan man få 10 % i rabat, ved at vise sit studiekort.

 

Gigi Cafe

Gigi Cafe har et rigtig stort udvalg af morgenmadsprodukter, lige fra yogurt til traditionel amerikansk morgenmad.

 

Applebee’s

Hvis man ønsker amerikansk breakfast med æg, bacon, pandekager osv. er det Applebee’s man skal besøge.



Lukket for kommentar.

Til toppen ↑