Historien om Old Trafford

Banen var en smule bedre end den på North Road. Den eneste reelle forbedring var de 1000-siddepladser på tribunen, sponsoreret af J. H. Davies, den første investor som smed £500 i klubben.

Det var Davies, som i 1909 donerede en kæmpe sum på £60.000, der var baggrunden for købet og udviklingen af banen på Trafford Park. Den nye bane, som blev kaldt Old Trafford, var klar til brug i 1910 og den 22. januar samme år spillede Mancheser United sin sidste kamp på Clayton med en 5-0 sejr over Spurs. Deres første kamp på det nye stadion en måned senere blev overværet af 45 000 som var vidne til et 7-måls opgør vundet af Liverpool.

Der var også spillerum, et gymnasie og et skumbad til spillerne. Det tætteste stadionet kom på at blive fyldt helt op, var den 27. december 1920, da Aston Villa kom på besøg foran 70.504 tætpakkede tilskuere, hvilket stadig er hjemmebanerekord for United i en Premier League-kamp, hvis man ser bort fra de 80.000 som overværede dem på Maine Road efter 2. verdenskrig, hvor Old Trafford blev genopbygget efter krigsskader. Rekorden på stadionet er dog 76.962 da Wolves spillede FA Cup finale I 1939.

Da Old Trafford blev bygget, var det en af Storbritanniens fineste stadions, men da Anden Verdenskrig brød ud, blev det ødelagt, og var ikke længere et af ligaens bedste. I 1945 kunne stadionet overhovedet ikke bruges. Under et angreb tæt ved Trafford Park den 11. marts 1941, landede tyske bomber over banen hvilket smadrede hovedtribunen og banen fuldstændig.

Man planlagde at bygge et stadion med plads til 120.000, men finansielt kunne det ikke lade sig gøre, og det endte med, at det kun var hovedtribunen, der blev erstattet. Den 24. August 1949 spillede Manchester United deres første ligakamp på Old Trafford efter 10 år, og 41.748 fodboldfans kunne se dem slå Bolton. Manchester Uniteds europæiske eventyr i 1956 betød, at holdet måtte anskaffe stadionlys.

Her blev der sat sæsonrekord med et publikum på 60.826, som desværre endte med et 2-0 nederlag.

En af Old Trafford mest mindeværdige kampe blev overværet af 60.000, hvor Manchester United vandt FA Cuppen over Sheffield Wednesday - den første kamp efter flystyrtet i München. Den følgende lørdag spillede de mod Nottingham Forest, som blev overværet af 66.124 tilskuere. Som Manchester United bevægede sig ind i den gyldne periode i 60’erne blev de mest radikale ændringer på Old Trafford foretaget; Stretford-enden blev overdækket i 1959, og kunne dermed holde op til 22.000 United-fans tørre i det værste Manchester-vejr. Under forberedelserne, to år før VM-finalen i 1966, begyndte arbejdet på Cantilever-tribunen. Da den £350.000 dyre tribune stod færdig, var der kun en side af stadionet, der stadig ikke var dækket, nemlig måltavle-enden. I 1973 blev det problem løst, og den næste store forbedring var erstatningen af hovedtribunetaget.

I 1966 blev tre VM-kampe i Gruppe 3 spillet på Old Trafford. Dette bar også 40 år efter den første internationale kamp på Old Trafford, som blev spillet i 1926, hvor England mødte Skotland (0-1). Genopbygning af Stretford-enden og udvidelsen af North-enden har nu forøget den samlede kapacitet til over 67.500. Trods dette er der alligevel udsolgt til hver eneste kamp på forhånd.

I 2007 blev Old Trafford endnu engang udbygget. Der er i dag plads til 76.212 glade fodbold-fans.

Old Trafford fik navnet 'The Theatre of Dreams' af Sir Bobby Charlton.