Historien

De tidlige år 1878-1939
Historien om Manchester United startede i 1878, hvor en række jernbanearbejdere fra Lancashire and Yorkshire Railway Company’s Carriage and Wagon Works spurgte deres arbejdsgiver om tilladelse og tilskud til at starte et fodboldhold. Tilladelsen blev givet, og klubben Newton Heath LYR (Lancashire & Yorkshire Railway) blev stiftet. Klubben fik hjemmebanen North Road ved Monsall.

Til at starte med spillede de imod andre hold af jernbanearbejdere, men i 1885 blev de en del af Manchester Cup, hvor de nåede finalen, men desværre tabte. Næste sæson gik de hele vejen, og vandt turneringen.

The Football Alliance
Newton Heath LYR var en del bedre end de andre jernbane hold, som de mødte, men var stadige ikke gode nok til den engelske liga Football League. Derfor i 1889 blev en gruppe af tolv klubber, heriblandt Newton Heath LYR, enige om at starte deres egen liga, The Football Alliance, hvor Newton Heath LYR sluttede som nr. otte i den første sæson.

Året efter begyndte Newton Heath LYR at skære deres bånd til jernbaneindustrien, og slettede LYR fra deres navn. Samtidig var de heller ikke længere sponsoreret af Lancashire and Yorkshire Railway Company’s Carriage and Wagon Works. En del af deres spillere arbejdede der dog stadigt.

I 1892 havde Newton Heath en særdeles god sæson. De sluttede som nr. to, efter Nottingham Forest, og havde kun tabt tre kampe i hele sæsonen. Samme år skulle Football League udvides, og dette blev gjord ved at lave to divisioner ud fra Football League og The Football Alliance, hvor Nottingham Forest og Newton Heath blev rykket op i First Division. Newton Heath endte sidst i deres første sæson i First Division, og skulle derfor kæmpe om overlevelse ved at møde mestrene fra Second Division.

Det samme skete i sæsonen 1893-1894, hvor de var flyttet til en ny bane i Bank Street, Clayton. Denne gang tabte de til Liverpool, som var blevet mestre i Second Division, og Newton Heath blev det første hold der prøvede nedrykning i den engelske liga.

Økonomisk krise
I 1901 var Newton Heath havnet i en økonomisk krise. Deres spil fungerede ikke, og de fik kun en 10. plads i 1901, hvilket kunne ses på at billetsalget var faldt og de var i gang med at opbygge en stor gæld. Klubben besluttede sig derfor for at holde et velgørenhedsarrangement over fire dage, hvor penge til klubben kunne samles ind. En af attraktioner var en St. Bernard hund, som flygtede en aften efter lukketid. Eftersøgningen af hunden resulterede i at klubbens anføre Harry Stafford mødte John J. Davies, som ledte en gruppe af forretningsmænd.

Tilsammen fik John J. Davie og hans gruppe samlet 2.000 pund, hvilket redere klubben fra at gå konkurs. Den 28. april 1902 ændrede klubben navn fra Newton Heath til Manchester United Football Club med John Henry Davies som klub præsident.

I 1903 tog klubben endnu et vigtig skridt, i det de ansatte deres første rigtige manager, J. Ernest Mangnall. I hans første sæson sluttede klubben nr. tre i Second Division, og året efter satte klubben ny rekord, idet de var ubesejret i 18 kampe i perioden september 1904 til februar 1905.

J. Ernest Mangnall skabte den første succesfulde periode i klubbens historie, ved blandt andet at skrive kontrakt med en række gode spillere fra Manchester City, som var blevet tvunget til at sælge en stor del af deres hold. Alt sammen førte til klubbens første mesterskab af First Division i 1908. Året efter blev det også til en sejr i FA Cup finalen, hvor de slog Bristol City 1-0.

Old Trafford og 1. Verdenskrig
I 1909 valgte John Henry Davies at donorer 60.000 pund til et nyt stadion, hvilket var et kæmpe beløb på denne tid. Klubbens første kamp på Old Trafford var imod Liverpool den 19. februar 1910, som de tabte 3-4.

J. Ernest Mangnall hjalp klubben med at vinde Charity Shield i 1908 som de første, FA Cuppen i 1909 og ligaen igen i 1911. Den sidste titel J. Ernest Mangnall vandt til klubben var Charity Shield i 1911, hvorefter han blev manager i Manchester City.

I den efterfølgende tid slap klubben med nød og næppe nedrykning i 1914, inden fodbolden blev indstillet pga. 1. Verdenskrig. Under krigen mistede United Sandy Turnbull, som blev dræbt i Frankrig.

Efterkrigstiden af 1. Verdenskrig
Ligaen fortsatte i 1919, hvor United endte på en 12. plads. Nedturen fortsatte idet klubben kun vandt 8 ud af 42 kampe i sæsonen 1921/22, hvilket også resulterede i en nedrykning. I tiden herefter var United et elevator hold.

I 1931 var klubben igen i en økonomisk krise og tæt på at gå konkurs, men endnu engang fandt klubben en redningsmand, James W. Gibson, der sponsorerede 30.000 pund på den betingelse at han blev formand og kunne vælge bestyrelsen. Klubben havde intet andet valg end at accepter hans betingelser. Samtidig havde klubben fået en ny manager i form af Scott Duncan.

2. Verdenskrig
I 1934 lå United anden sidst i Second Division, og havde det laveste antal point i klubbens historie. I 1936 var der helt andre takter, hvor United var ubesejret i 19 kampe, hvilket resulterede i at de vandt Second Division. Glæden var dog kort, da de rykkede ned i Second Division året efter. Scott Duncan trak sig som manager, og i 1936 rykkede de igen op i First Division, som de blev i de næste 36 år. Efter at ende som nr. 14 i First Division brød 2. Verdenskrig ud, og ligaen blev endnu engang indstillet.

Matt Busby og efterkrigstiden af 2. Verdenskrig
Old Trafford var stærkt medtaget af 2. Verdenskrig, idet stadionet var blevet ødelagt under et tysk bombeangreb den 11. marts 1941, der var rettet imod de fabrikker, der lå rundt omkring Old Trafford.

I 1945 blev Matt Busby, der var tidligere kaptajn for Manchester City, manager for klubben. Med det samme fik han nogle gode kontrakter i hus, samtidig med at han satte gang i klubbens ungdomsafdeling, der senere skulle få uvurderlig betydning for klubben.

I 1946/47 fortsatte ligaen igen efter 2. Verdenskrig og United sluttede som nr. 2 i First Division. Året efter blev de igen nr. 2 og vandt FA Cuppen. I 1952 vandt de endelig masterskabet, hvor de vandt over Arsenal 6-1 i sidste runde, der lå på 2. pladsen med fire point op til United.

The Busby Babes
I løbet af 1952/53 sæsonen blev the Busby Babes introduceret på førsteholdet, idet mesterskabs holdet fra sæsonen før, lige så stille var begyndt at miste den gnist som havde sikret dem titlen. I løbet af 1952/53 sæsonen fik David Pegg, Jackie Blanchflower, Dennis Violet, Duncan Edwards og Bill Foulkes alle deres debut på førsteholdet.

I 1954 sluttede de som nr. 8, og i 1955 som nr. 5, inden de knuste alt modstand i 1956, hvor de vandt titlen med en margen på 11 point ned til 2. pladsen. Holdets gennemsnitsalder på dette tidspunkt var 22 år, og kun 2 spillere, Roger Byrne og Johnny Berry, var tilbage af mesterskabsholdet fra fire år tidligere. Den lave gennemsnitsalder gav holdet navnet the Busby Babes.

En af de største stjerner fra the Busby Babes var uden tvivl Duncan Edwards, der debuterede på det engelske landshold som kun 17 årige.

I 1957 forsvarede United titlen, men drømmen om the Double (mesterskabet og FA Cuppen) udeblev, idet de tabte FA Cup finalen 2-1 til Aston Villa.

I 1956 blev United det første engelske hold der deltog i European Championship (i dag kaldt UEFA Champions League). Chelsea havde dog før kvalificeret sig til European Championship, men var blevet spurgt om de ikke vil droppe det, af frygt for at de ikke kunne nå at komme til kampene. Dette skyldes at kampprogrammet for den engelske liga ikke passede ind i kampprogrammet for European Championship. Men i 1958 blev United støttet af The Football Association til at tage af sted, og United blev det første engelske hold der deltog i en europæisk turnering.

United nåede helt til semifinalen, hvor de tabte til Real Madrid.

Flykatastrofen i München
Fodboldverden var enige om at the Busby Babes var kommet for at blive. Derfor snakkede man også om en mulig the Treble (ligaen, FA Cuppen og European Championship) for United i starten af 1957/58 sæsonen. Men skæbnen ville noget andet. Den 6. februar 1958 forulykkede det fly, et BEA Elizabethan fly, der skulle transportere United hjem fra Beograd, ved take off i München, og drømmen var knust.

United skulle spille imod Røde Stjerne i returkampen af kvartfinalen af European Championship. Første kamp hjemme i Manchester havde United vundet 2-1. I returkampen startede United godt med at score tre hurtige mål, men i anden halvleg formåede Røde Stjerne at komme op på 3-3, hvilket blev slutresultatet. United gik videre til semifinalen på et samlet resultatet der lød 5-4.

Da flyet ikke havde nok brændstof til turen fra Beograd til Manchester, blev de nød til at mellemlande i München og få fyldt brændstof på. Take off blev afbrudt to gange, idet der var et problem med motorerne på flyet, der pludselig mistede kræft. Dette problem var dog meget almindelig for fly typen BEA Elizabethan. På det tredje forsøg på take off lykkedes det piloterne at kontrollere motorerne, men efter at have overskredet V1 hastigheden (den hastighed hvor man stadig kan nå at afbryde take off), tabte flyet pludselig fart og fortsatte ud af landingsbanen inden det kørte ind i et træ og et hus.

Efterfølgende undersøgelser viste at det var sjap og sne på den sidste del af startbanen, som var skyld i at flyet pludselig mistede fart. Problemerne med motorerne gjorde at piloterne var nød til at gasse langsommere op, hvilket resulterede i at de skulle bruge et længere stykke af startbanen, og derfor endte nede i den del der stadig var fuld af sjap og sne.

Mark Jones, David Pegg, Roger Byrne, Geoff Bent, Eddie Colman, Liam Whelan og Tommy Taylor døde med det samme under flystyrtet. Duncan Edwards, Matt Busby og Johnny Berry blev hårdt medtaget, og Duncan Edwads døde 10 dage senere på hospitalet. Johnny Berry og Jackie Blanchflower fik varige men, og blev derfor nød til at indstille deres karriere. Derudover omkom fire passagerer, to af flyets personale, otte journalister og Englands tidligere målmand Frank Swift.

Genopbygning
Efter at have svævet imellem liv og død i adskillige måneder, kom Matt Busby tilbage og begyndte genopbygningen af holdet, hvor en af de overlevende fra München katastrofen, Bobby Charlton, fik en betydelig rolle.

United var hårdt medtaget efter ulykken, og formåede kun at vinde otte af deres sidste 14 kampe, hvilket resulterede i at de endte på en 9. plads. Det lykkedes dog for holdet at komme til FA Cup finalen, hvor de tabte til Bolton. I den efterfølgende sæson formåede United at ende på en 2. plads, efter at bærende kræfter som Bobby Charlton var kommet tilbage efter ulykken. I den efterfølgende tid blev der skrevet vigtige kontrakter i opbygningen af et nyt hold med blandt andet Denis Law.

I 1962/63 formåede United at vinde FA Cuppen, selvom de kun endte på en 19. plads i ligaen. I 1963 fik George Best sin debut for United, og hermed var den berømte trio af Best, Law og Charlton dannet.

Trioen gjorde United mestre i 1964/65, hvor kun Bobby Charlton og Bill Foulkes var de eneste overlevere fra München katastrofen tilbage. Triumfen blev gentaget i 1966/67 hvor mesterskabet igen kom i hus, samtidig med at holdet kvalificerede sig til European Cup. Desuden skulle England være vært for VM i 1966, så Old Trafford blev renoveret af regeringen, da nogle af VM kampene skulle spilles der.

I European Cuppen vandt United 4-1 over Benfica ved mål af Bobby Charlton (2), George Best og Brian Kidd. United var det første engelske hold til at vinde European Cup. Senere blev Matt Busby slået til ridder for hans bedrifter samt fik tildel hæderen Freedom of Manchester.

Efter Busby
I den efterfølgende sæson, hvor United endte som nr. 11, var Matt Busby’s sidste. Wilf McGuiness, der havde trænet reserve holdet, blev gjord til manager, men havde svært ved at løfte arven efter Matt Busby. Efter kun halvanden sæson blev han fyret og erstattet af Frank O’Farrel.

United startede 1972/73 sæsonen med ni kampe uden sejr. Den 19. december blev Frank O’Farrel fyrret og Tommy Docherty blev ansat. Det var samtid slutningen på en æra, idet Bobby Charlton havde spillet sin testimonial kamp og George Best havde indstillet sin karrier.

George Best ændre dog mening, og skrev kontrakt for 1973/74 sæsonen. Denne sæson endte dog katastrofalt, idet United endte med at rykke ned i Second Division efter 36 år i First Division. Samtidig skiftede Denis Law til Manchester City hvilket ikke var populært blandt Uniteds fans. Det blev dog heldigvis kun til en enkelt sæson i Second Division.

I 1977 kom det frem, at Tommy Docherty havde haft en kærlighedsaffære med Mary Brown, der var gift med holdets fysioterapeut. Dette endte med at Tommy Docherty blev fyret og Dave Sexton trådte til som ny manager.

Dave Sexton havde en svær tid og skabte ikke resultater. Derfor blev Ron Atkinson bedt om at tage over i Juni 1981. Ron Atkinson skrev kontrakt med Bryan Robson og sikre United FA Cup titlen i 1983.

Året efter formåede United at slå Barcelona i European Cup Winners’ Cup, men i semifinalen mødte de Juventus, som de tabte til. I den efterfølgende sæson gjorde Mark Hughes debut, og blev i den samme sæson kåret til årets ungdomsspiller i ligaen.

I 1985 genvandt United FA Cup titlen over Everton i finalen, hvor Kevin Moran fra United blev den første spiller til at modtage et rødt kort i en FA Cup finale. FA Cup titlen var dog ikke nok for Uniteds fans, der samtidig med at Mark Hughes skiftede til Barcelona forlangte Ron Atkinson fyret.

Alex Ferguson
Alex Ferguson kom til som manager, den 6. november 1986, fra Aberdeen efter fyringen af Ron Atkinson. Alex Ferguson formåede at flytte holdet fra en anden sidste plads til en 11. plads inden slutningen af sæsonen. Den sommer skrev Alex Ferguson kontrakt med nogle store spiller som blandt andet Stev Bruce.

I 1987/88 vendte Mark Hughes tilbage til klubben efter et kort visit i Barcelona, hvilket fansene var glade for. I den efterfølgende sæson blev unge spillere som Gary Pallister og Paul Ince hentet til klubben. Tæt på at blive fyret, da holdet lå på en 15. plads, førte Alex Ferguson klubben til sejr i FA Cuppen, hvilket der var starten på en ny æra.

I de efterfølgende sæsoner fik spillere som Ryan Giggs, Paul Scholes, Peter Schmeichel og Eric Cantona debut for førsteholdet.

Eric Cantona
Eric Cantona blev købt fra Leeds for 1,2 mio pund, og passede med det sammen ind i Uniteds spil. Cantona og Mark Hughes indledte med det samme et godt makkerskab, hvilket førte til mange mål, og i 1993 kom det første mesterskab i hus siden 1967, hvor de førte med 10 point ned til Aston Villa.

Op til 1993/94 sæsonen blev Roy Keane købt fro Nottingham Forest for et rekord beløb af 3,75 mio pund. I 1993/94 var der både glæde og sorg idet United vandt the Double (ligaen og FA Cuppen), men mistede Matt Busby der døde den 20. januar 1994.

Den efterfølgende sæson var dog en stor skuffelse idet United ikke formåede at genvinde nogle af deres titler, og samtidig fik Cantona karantæne i 9 måneder for sit kendte angreb på en Selhurst Park fan. På samme tid blev der skrevet kontrakt med Andy Cole for en rekord sum af 7 mio. pund fra Newcastle United.

Den efterfølgende sommer var der rygter om at Alex Ferguson ville blive fyret, idet store spillere som Paul Ince, Mark Hughes og Andre Kanchelksis havde forladt holdet.

I den efterfølgende sæson valgte Alex Ferguson at give debut til en masse unge spillere, der havde vundet ungdomsturneringen sæsonen før. Disse spillere var blandt andet Gary Neville, David Beckham, Paul Scholes, Nicky Butt og Phill Neville. Efter at have tabt deres første kamp 1-3 til Aston Villa, blev det berømte citat af BBC værten Alan Hansen nævnt ”You’ll never win anything with kids”.

Kombinationen af disse unge spillere og Cantonas tilbagekomst fra hans karantæne, gjorde at United vandt the Double i 1994. I den samme sæson blev Cantona kåret til årets spiller af journalister og gjord til kaptajn efter at Steve Bruce skiftede til Birmingham City.

I 1996/97 blev Ole Gunnar Solskjær købt til klubben, og betalte med det samme tilbage idet han blev topscorer, selvom han tit kom ind som indskifter. I slutningen af sæsonen fik fodboldverdenen dog et chok, idet Cantona fortalte han ville indstille sin karriere.

The Treble
I 1997/98 blev det ikke til nogle titler, hvilket førte til en massiv investering af spillere. I den efterfølgende sæson kom Dwight Yorke, Jaap Stam, Jesper Blomqvist og Henning Berg til klubben. United startede langsomt i 1998/99 sæsonen, hvor de blandt andet tabte til Arsenal, Southampton og Middlesbrough i starten af sæsonen.

Efter tabet imod Middlesbrough så United sig ikke længere tilbage. Det hele kulminere i en fantastisk semifinale imod Arsenal, hvor United med ti mænd vandt 1-0. Først fik Roy Keane rødt kort, derefter redede Peter Schmeichel et straffespark, hvorefter Ryan Giggs løb en halv bane og scorede sejersmålet.

United sikrede sig liga titlen ved en sejr over Tottenham, de vandt FA Cup finalen 2-0 over Newcastle, og i Champions League finalen vandt de 2-1 over Bayern München, efter to mål af Teddy Sheringham og Ole Gunnar Solskjær i overtiden.

Alex Ferguson blev lige som Matt Busby slået til ridder for hans bedrifter efter denne sæson.

I den efterfølgende sæson dominerede United totalt den engelske liga, og vandt titlen med en margin på 18 point ned til Arsenal. Samtidig var United det første hold nogensinde til ikke at gide deltage i FA Cuppen, idet FIFA World Cup Championship lå den samme dag, som femte runde af FA Cuppen blev spillet.

I 2000/01 blev Alex Ferguson den tredje manager til at vinde tre titler i træk.

Overtagelsen af Malcolm Glazer
I slutningen af 2004 aflagde Malcolm Glazer, en amerikansk billionær der også ejede Tampa Bay Buccaneers, et bud på United. Malcolm Glazer er beskyldt for kun at vil eje klubben pga. dens popularitet, og ikke af kærlighed til klubben og sporten.

Den 12. maj 2005 fik Malcolm Glazer endelig majoriteten af klubbens aktier, idet John Magnier og JP McManus solgte deres andel af aktier til Malcolm Glazer. Indtil da havde de ejet 28,7% af aktierne.

Cristiano Ronaldo
I sommeren 2003 vakte Ronaldos store talent stor opmærksomhed hos Alex Ferguson og en del af United spillerene, efter en træningskamp imellem United og Sporting CP, hvor United tabte 1-3. Flere af spillerne foreslog endda Alex Ferguson , at han skulle skrive kontrakt med ham.

Ronaldo fik med det samme trøje nr. 7, som andre store spillere havde spillet i, som George Best, Bryan Robson, Eric Cantona og David Beckham. I Ronaldos første sæson genvandt United mesterskabet.

I den efterfølgende sæson blev det kun til sejr i FA Cuppen, som ikke var blevet vundet siden 1999. I de tre efterfølgende sæsoner, 2007, 2008 og 2009, vandt United igen mesterskabet efter en kort periode med Chelsea dominans i ligaen. I Ronaldos anden sidste sæson 2007/08, var han med til at vinde Champions League trofæet til United. Dette skete efter en spændende kamp imod Chelsea, der endte i straffesparkskonkurrence, hvor John Terry kunne have afgjort det, men brændte.

Efter 2008/09 sæsonen blev Ronaldo solgt til Real Madrid for en rekord transfer på 80 mio. pund. Real Madrid havde allerede været efter Ronaldo i den forrige sæson, men Alex Ferguson fik ham overtalt til at blive en ekstra sæson.

I den samme sæson tabte United 0-2 til Barcelona i Champions League finalen.

2010/11 sæsonen var historisk for United, idet de blev det mest vindende hold i England ved at vinde mesterskabet for 19. gang. Den tidligere rekord havde Liverpool med 18 mesterskaber. United måtte endnu engang se sig slået af Barcelona i Champions League finalen 1-3.

De afgørende minutter
I den efterfølgende sæson fulgtes United og Manchester City hinanden tæt under hele sæsonen, og mesterskabet blev først afgjort i de sidste minutter af sidste runde. United mødte Sunderland og skulle have en sejr, imens Manchester City mødte Queens Park Randers, og kunne nøjes med uafgjort.

United vandt deres kamp 1-0, og sluttede nogle minutter før City-QPR kampen. I de efterfølgende minutter gik Uniteds spillere rundt på banen og ventede på resultatet fra City-QPR kampen. Med en mand i undertal, førte QPR 2-1 indtil det 92. minut, hvor Dzeko gjorde det til 2-2, for kort tid efter, at Aguero gjorde det til 3-2 i det 94. minut, og City var mestre.