Michael Jackson

Begyndelsen

Det hele startede i byen Gary, der ligger i staten Indiana, en industriel forstad til Chicago. Her boede Joseph Walter Jackson (kaldt Joe), med sin kone Katherine Esther Scruse (kaldt Kate eller Katie), i et lille toværelses hus på vejen Jackson Street nr. 2300 (som vejen senere blev opkaldt efter familien). Michael har fortalt, at man bare skulle gå fem skridt, og så havde man allerede gået igennem huset.

Maureen (kaldt Rebbie), som var den første ud af en flok på 9, kom til verdenen den 29. maj 1951, derefter fulgte de andre hurtigt efter. Den 4. maj 1951, på Kates 21-års fødselsdag, fødte hun Sigmun Esco (kaldt Jackie). To år senere, den 15. oktober 1953 kom så Tariano Adaryl (kaldt Tito) til verdenen. Jermaine LaJuane blev født den 11. december 1954, LaToya Yvonne den 29. Maj 1956, Marlon David den 12 marts 1957 (som var den ene af et tvillingpar, der blev født for tidligt. Den anden, Brandon, døde efter det første døgn), Michael Joseph den 29. august 1958, Stephen Randal den 29. oktober 1961, og til sidst Janet Dameta den 16. maj 1966.

Musikalske evner

Joe spillede i et band, som hed The Falcons, udover arbejdet på stålværket. Da bandet aldrig blev nogen stor succes, gemte han sin guitar væk, for ikke at blive mindet om en drøm, der aldrig blev opfyldt. Børnene fandt den hurtigt, og begyndte at spille og synge mens Joe var på arbejde, men en dag sprang en af strengene, og de skyndte sig at stille guitaren væk, og håbede på, at Joe ikke opdagede noget. Men dette var uundgåeligt, og Joe, som havde et stort temperament, skældte sine børn ud, men efter noget tid, og da Kate havde fortalt hvor gode de var, besluttede han sig for at høre deres musik. Da Joe hørte dem, blev han yderst begejstret, og en dag, da han kom hjem fra arbejde, havde han købt en rigtig el-guitar til drengene, og Joes ambitioner og drømme for drengene var blevet skabt. På dette tidspunkt var det kun Jackie på 9, Tito på 7, og Jermaine på 6, som var med, og de øvede sig tre timer hverdag, også selvom de ikke havde lyst. Dette var den store mulighed, for at komme væk fra det barske kvarter, som Gary var, tænkte Joe, så derfor blev der øvet så meget. I 1962 kom også Marlon på 5 år, og Michael på 4 år med i gruppen.

Fremgang for The Jacksons 5

Det begyndte at gå fremad for bandet, og de optrætte flere og flere steder, samtidig fik de lidt penge for det. På dette tids punkt kaldte bandet sig for The Jackson Brothers, men efter en tur i et indkøbscenter for Joe, kom han i snak med en, der foreslog hvorfor de ikke bare hed The Jackson 5, da det andet lød gammeldags. Det vigtigste gennembrud The Jackson 5 fik, var da de optrådte på Apollo Theatret i Harlem i 1967. Publikum var vilde efter deres optræden. Rygtet kom hurtigt frem, hvor gode The Jackson 5 var, og især Michael, som altid havde været den mest i øjenfaldene pga. hans musikalske evner. I 1968, fik de udgivet to singler under pladeselskabet Steeltown, Joe var tydeligvis stolt over hans sønner. I 1968, fik de endelig en kontrakt med pladeselskabet Motown i hus. Dette var en stor dag for familien, da Motown havde nogle store navne under sig, samtidig havde de nogle af de bedste sang skrivere.

Motown bliver skiftet ud med CBS

Da Joe har set hvor stort et potentiale hans sønner har, vil han selvfølgelig gerne have et større udbytte, da de næsten intet fik af Motown. Han forhandler sig derfor til en langt bedre aftale med CBS (også kaldt Epic), men Motown vil ikke lade The Jackson 5 slippe uden kamp, og det ender med at gruppen må skifte navn til The Jacksons, da Motown ejer navnet The Jackson 5 og The Jackson Five. De to første album The Jacksons udgav ved Epic, havde de ikke selv skrevet, og solgte ikke særligt godt. De blev derfor nød til at kæmpe med Epic, for at de skulle udgive deres tredje album, som de helt selv vil bestemme over. Det endte dog med at nogle sangskrivere hjalp dem, og pladen Destiny solgte også godt.

På samme tid i 1977 valgte Michael, som var 19 år, at være med i filmen ”The Wiz”, som et fugleskræmsel. Det skulle senere vise sig at være et klogt valg, da det var her, Michael mødte Quincy Jones, som lavede musikken til filmen. Da filmen fik præmiere vidste den sig at være et stort flop, men det havde været en personlig sejr for Michael, der endelig gjorde noget på egen hånd uden Joes indblanding.

Den første næseoperation

I 1979 får Michael lavet sin første næseoperation, da han ikke selv bryder sig om sit udseende. Dette sker faktisk ved en tilfældighed, da han falder under en træning og brækker næsen. Mange mener Michael aldrig havde fået lavet alle de operationer, hvis ikke dette uheld var sket. Michael havde lige siden han var omkring 13 år, haft et problem med sin næse, som han selv synes var for stor og bred, og det blev heller ikke bedre af, at hans brødre gav ham øgenavnet Big Nose. Den store brede næse var noget han havde arvet af sin far, og dette er med til at han fortsatte operationerne, for at komme til at ligne Joe mindst muligt. Samtidig havde Michael også lidt meget af akne i ansigtet under hans teenager år. Resultatet af hans første operation, kan man se på coveret til albummet Off the Wall. Michael havde fået lavet et utal af næseoperationer siden, selvom han påstår i dokumentaren fra 2003, at han kun har fået lavet to.

Motown 25: Yesterday, Today and Forever

Da Motown fylder 25, vil de invitere nogle af de største navne, som de havde haft, og selvfølgelig kom The Jacksons og Michael på tale. Det var dog lige før, at Michael ikke kom med, da han for det første ikke vil optræde sammen med The Jacksons mere, samtidig brød han sig ikke om at optræde live, da han ikke vil have 100 procent styr over tingene, som i en musikvideo. Michael endte med at få et møde med Motown bossen Berry, og de kom frem til, at Michael også skulle have et solo nummer.

Den 25. marts 1983 så verdenen første gang Michael med hans moonwalk. Moonwalk havde han lært af danseren Geron Candidate, der kaldte sig for Casper, fra det populære amerikanske tv-program Soul Train. Oprindeligt hedder dansebevægelsen backslide, men er af en eller anden grund kom den til at hede moonwalk.

På samme tid, bliver Michael også den første sorte på MTV med musikvideoen Billie Jean, og er med til at bane vej for sorte kunstnere. I første omgang blev Michael også afvist, men da CBS truede med at trække alle deres musikvideoer tilbage, hvis Billie Jean ikke blev sendt, ændrede MTV pludselig mening. Herefter begyndte andre sorte kunstner også at få sendetid på MTV.

Pepsi reklamen

Op til Victory turnéen, som Michael var blevet overtalt af sin mor til at deltage i, skulle han optage en reklame film for Pepsi, der var turnéens sponsor. Samtidig havde Michael fyret Joe som manager, og fået frigjort sig fuldstændig fra resten af familien. Fredag den 27. januar, var dagen hvor reklamen skulle optages. Under en af de sene optagelser går det galt, og Michaels hår går i brand, da noget fyrværkeri går for tidligt af. Først opdage han det ikke selv, men pludselig går det op for folk, hvad der er sket, og personerne tættest på, smider sig over Michael, for at slukke ilden, og han bliver efterfølgende kørt på hospitalet. Michael havde været heldig, da han ikke fik varige men af forbrændingerne hverken i ansigtet eller på kroppen. Han havde på størrelse med en håndflade første- og andengradsforbrændinger, og tredjegradsforbrænding på størrelse med en to krone. Hans hår voksede altså ud igen på det brændte område. Her begyndte Michaels trang til piller også, da smerterne var så store, at han blev nød til at tage smertestillende. Michael endte med at få 1,5 mio. dollars i erstatning af Pepsi.

Som Michael ønskede det, endte Victory turnéen med at blive den sidste turné med The Jacksons (sidenhen har de optrådt nogle få gange med et par sange). Han ønskede desuden at navnet på turnéen blev ”The Final Curtain”, men dette blev nedstemt af resten af gruppen. Samtidig vinder Michael 8 grammyer med albummet Thriller, og skriver sig ind i rekordbøgerne for flest vundne grammyer. Lige før turnéens start, møder Michael USA’s præsident Ronald Reagan den 14. maj 1984, faktisk på ejet ønske. Han får overrakt en pris, for at være et godt forbillede mod stofmisbrug og alkohol.

I september 1986 skulle Michaels egen film Captain EO have præmier, og for at få mere opmærksomhed, fandt Michael på, at sende et billede og en falsk historie til pressen, hvor han ligger i et trykkammer, for at komme til at leve længere. Det kom dog bag på ham, hvor stor en historie det blev til, og at den sådan gik verdenen rundt. I maj 1987 fik Michael endnu en idé, til at snyde pressen. Han vild nemlig bilde pressen ind, at han vil købe elefantmandens knogler. Dette endte dog med at være ødelæggende for hans image, og nogle mener at, det var her hans sære image begyndte. Den engelske presse begyndte at kalde ham for Wacko-Jacko.

Michael køber Neverland Ranch

Mens Michael stadig var på turné i 1988, havde han dog stadig tid til at kigge på ejendom. I marts 1988 købte han en tusinde hektar stor ranch i Santa Ynez Valley, som på dette tidspunkt hed Sycamore Ranch. Første gang Michael så ranchen, var da han skulle indspille videoen til ”Say, Say, Say” med Paul McCartney. Paul havde på dette tidspunkt lejet ranchen. Ranchen var sat til salg for 32,5 mio. dollars uden møbler, og 35 mio. dollars med møbler, men Michael endte med at få den for 17 mio. Dollars.

På samme tid fik Michael en ny og langt bedre kontrakt i hus, som vil give ham 50 mio. dollars og hans ejet pladeselskab, Jackson Records, som CBS også skulle finansere.

Michael brugte creme og kemikalier til at blege hans hud. Han gik derfor tit rundt derhjemme om morgen og aften indsmurt i hovedet og halsen i creme. Men da solen gør huden hurtigere mørk igen, end cremen kan gøre den hvid, undgik Michael derfor solen, og gik tit med paraply. Senere fik Michael også diagnosticeret hudsygdommen vitiligo, som mange mener, er et resultat det store forbrug af blegemiddel. Vitiligo gør desuden også patienten overfølsom for sollys. Sidst i 1980’erne fik Michael dog konstateret en sygdom i hovedbunden, der gør huden lysere. Her fik Michael også nogle blegecremer, til behandling af sygdommen, og han fik at vide han skulle prøve at undgå solens stråler. Derudover brugte Michael store mængder sminke, der også gjorde huden lysere.

Michael indrømmede selv kun, at han havde fået to næseoperationer, og en kløft i hagen. Men det er tydeligt, at han også har fået lavet kindbens- og hageimplantater, og noget ved hans øjne og læber.

Den 2. august sad Jordie i tandlægestolen ved sin far, for at få rykket en tand ud. Som led i behandlingen gav Jordies far ham sodium amytal. Dette stof bliver også kaldt for sandhedsserum, men det er så usikkert og bruges derfor sjældent. Til behandling af hukommelsestab bruger man det nogle gange, men det giver alt for tit patienten falske erindringer, og andre læger undrer sig også over, hvorfor Jordies fader brugte det under en behandling af en tand, da det påvirker et menneskes ubeviste. Senere har Jordies fader sagt, at han blev nød til at få det bekræftet, at der foregik noget mellem Jordie og Michael, før han gik i krig med Michael. Efter at Jordie har tilstået over for sin far, dog under bedøvelse af det usikre lægemiddel, at Michael har rørt hans penis, går Jordies fader Evan til Michael, og forlanger 20 mio. dollars, ellers vil han trække ham med i retten. Michael nægter at betale, og på samme tid, begynder Jordies moder June, at tvivle på Evans hensigter, da han forlanger penge, i stedet for at gå til politiet med det samme.

Den 17. august, havde Evan sendt Jordie til en psykiater, hvor Jordie fortalte om hans og Michaels seksuelle forhold. Da en psykiater skal meddele sexmisbrug til politiet, var det denne dag, at anklagen mod Michael om pædofili startede. Allerede lørdag den 21. August stod politiet udenfor Neverland, med en ransagelseskendelse, så de kunne gennemsøge ranchen. Den 23. august bragte en tv station i Los Angeles nyheden om ransagelsen på Neverland, og dagen efter blev nyheden bragte i over 70 nyhedsudsendelser i kun Los Angeles området. Det var denne dag, den 22. august, som ændrede Michaels liv totalt indtil hans død. Michael havde det også yderst svært, da pressen allerede fra begyndelsen af sagen, havde erklæret ham skyldig. Heldigvis havde Michael hans familie, som altid har støttet ham gennem hans svære tider.

Michael og Lisa

Den 26. Maj 1994 blev Michael og Lisa endelig gift i Den dominikanske Republik. Lisa var kun tyve dage forinden blevet skilt med Danny Keough. Der har været mange spekulationer om ægteskabet var baseret på kærlighed, eller om der også var noget andet, men Lisa har selv senere sagt, at hun elskede Michael. Samtidig havde hun også forhåbninger om, at få gang i hendes musik karriere. En af de ting som bandt de to sammen, var deres intense og meget aktive sexliv. Samtidig vil Michael gerne have børn med Lisa, men da Lisa havde børn fra hendes tidligere ægteskab, var hun ikke så interesseret i det, samtidig synes hun, at Michael var for umoden til at få børn endnu. Dette førte i sidste ende til Michael og Debbies forhold, hvor Debbie blev en slags rugemor for Michael. Debbie bliver gravid samtidig med, at Michael stadig var gift med Lisa.

Michael udvider hans familie

I september 1996 tog Michael på en ny turné, HIStory World Tour, som skulle løbe over to etaper, og sluttede først oktober 1997 igen. Det var et meget anstrengt program, hvor Michael skulle besøge hele fem kontinenter og 35 lande. Allerede en måned efter turnéens start, og kun et par måneder efter skilsmissen, kom Michael med nyheden at en kvinde ventede hans barn, og allerede var fem måneder henne. Dette var sket ved en kunstig befrugtning, da Michael og Debbie var blevet enig om, at hun ikke skulle være mor i traditionel forstand, da barnet kun skulle bo hos Michael.

Michael og Debbie, hvis fulde navn er Deborah Jeanne Rowe, mødte hinanden første gang i begyndelsen af 1980’erne, da han kom hos hudlægen hos Dr. Arnold Klein, hvor Debbie var sygeplejerske. Deres venskab begyndte med, at Michael ringede til Debbie, når han var nede, og dette blev næsten til daglige telefonsamtaler. Debbie blev til sidst næsten besat af Michael.

Da Michael så dokumentaren inden den blev vist i England, vidste han allerede efter 5 minutter, at den ville fremstille ham i et dårligt lys. I dokumentaren ser man blandt andet Michael der kravler op i hans ynglings træ, og episoden fra Hotel Adlon i Berlin i november 2002, hvor han løfter den kun 9 måneder gamle Blanket ud over en balkon på 4. etage. Michael undskyldte dog episoden senere, og sagde at det var en frygtelig fejltagelse. Efter udsendelsen af dokumentaren i amerikansk tv, udsendte Michael en presse meddelelse, hvori han siger, at han følte sig helt knust af dokumentaren, og han følte sig snydt af Martin Bashir, da det er en total forvrængning af sandheden. I dokumentaren anklager Martin Bashir nemlig Michael for at være for lidt sammen med sine børn, og han fremstiller Michael som barnlig og selvoptaget. Derfor bestemte Michael at udsende hans egen dokumentar, der efter hans mening ville vise sandheden. Fox-TV i USA betalte ham to mio. dollars for rettighederne, for den to timer lange dokumentar ”The Michael Jackson Interview: The Footage You Were never Meant to See”.

Retssagen i 2005

Efter sagen med Jordie Chandler havde mange rundt om Michael håbede på, at han ikke vil omgås børn igen, men da Michael stod fast i hans mening om, at der ikke var noget galt i den måde han omgik børn, fortsatte han med at invitere børn hjem til Neverland og sove i hans seng. En af de ting, der satte gang i retssagen i 2005, var da Michael i Martin Bashirs dokumentar sidder og holder i hånd med den 3-årige Gavin Arvizo, mens de diskuterer overnatninger. Gavin Arvizo blev senere hovedperson i den kommende retssag, hvor han og hans familie beskyldte Michael for seksuelt overgreb, og at Michael skulle have givet ham berusende stoffer, som alkohol. Michael blev i alt sigtet for ti anklage punkter om utugtig opførsel mod et barn på under 14 år, hvoraf hvert anklagepunkt kunne give mellem tre og otte års fængsel. Dagen han blev anklaget, var han ankommet til politistationen i håndjern, men blev efter en halv times tid med fotografering løsladt mod en kaution på 3 mio. dollars. Den 18. februar gik Santa Barbaras politi med Tom Sneddon i spidsen, i gang med en hemmelig undersøgelse af Michael. Tom Sneddon var den samme mand, som stod i spidsen for anklagerne mod Michael i 1993 om seksuel misbrug af mindreårige.

I tiden op til retssagen, skete der mange underlige ting, som at Gavin Arvizo og hans familie ændrede udtalelser, og de beskyldte Michael og hans folk, for at have truet dem til at sige, under Michaels egen dokumentar, at der ikke var noget galt i Michael og Gavins venskab. Derfor lukkede Department of Children and Family Services (DCFS) og Los Angeles Police Department sagen, da beskyldningerne om overgreb var ubegrundet, da hele Gavin Arvizos familie benægtede, at der havde fundet overgreb tilstede. Men blot et par måneder efter, stod Tom Sneddon frem, og sagde at han vil arrestere Michael og at rapporten som DCFS havde lavet, ikke kunne kaldes for en undersøgelse, men kun for en samtale. Samtidig påstod han, at de havde problemer, selvom Tom Sneddon selv havde store problemer, da hans egen afdeling faktisk havde lukket sagen pga. rapporten fra DCFS. Dette satte Tom Sneddon i et dårligt lys, som fulgte ham i resten af retssagen, hvor han kun kunne fremstille tynde beviser mod Michael, og det virkede som om, at han vil have hævn over Michael fra 1993, hvor Michael gik fri. Men efter DCFS havde snakket med Gavin Arvizo og hans familie ændrede de pludselig mening, og de blev meget fjendtlig indstillet over for Michael.

Det var dog ikke det eneste mærkværdige ved familien, for de havde nemlig i august 1998 blevet anholdt for butikstyveri. Anklagerne blev dog til sidst droppet, men familien krævede en erstatning på 3 mio. dollars, da Janet påstod, at hun og hendes sønner var blevet brutalt slået. Da der er videokameraer i butikker, vil mange sikkert mene, at dette er en utrolig dum beskyldning, da kameraerne vil kunne bevise, at der ikke skete noget med de tre. Dette fik også psykiateren J.C. Penny til at evaluere Janet (Gavins moder), og J.C. Penny kom frem til, at hun var skizofren og led af vrangforestillinger. Ifølge J.C. Penny var hun deprimeret over at føle sig som et nul, fordi hun ikke havde et arbejde, og bare gik der hjemme. Samtidig påstod Janet et par år efter butiksepisoden, at vagterne havde befamlet hende i op til syv minutter, og for at bakke hende op i retten, havde hun fået sønnerne til at sige, at vagterne havde brækket flere knogler på de tre. Dette var yderst mistænksomt, at hun først flere år efter episoden, kom med beskyldninger om sexchikane. Efter alt at dømme, havde Janet en forhistorie, der viste at hun var tilbøjelig til at overdramatiser. På samme tid, sagde psykologen dr. Robert Butterworth, som ikke havde noget med Michaels sag at gøre, at et barn kan få noget at vide så mange gange, at det begynder selv at tro på det til sidst. Så et barn kan faktisk godt blive hypnotiseret af dets forældre, til at tro noget er sket, selvom det aldrig har fundet sted.

Michaels liv efter retssagen og indtil hans død

I 2008 ses Michael tit i rullestol, sammen med hans tre børn, og nogle livvagter. På dette tidspunkt havde Michael ingen motivation, ingen fremtidsplaner, og han manglede det vigtigste af alt, og især for en entertainer, selvtillid. Samtidig led han af gigtproblemer med knæ og ankler, hvilket var grunden til kørestolen. Han troede heller ikke på, at han nogensinde vil komme op på scenen igen, da han vidste, at publikum forlangte hele hans dansepakke, som han umuligt vil kunne give. Han tvivlede også på, om han stadig havde fans, som da Thriller udkom, som et 25 års jubilæum album, blev han helt forbavset over, hvor godt det solgte. Samtidig var Michael også vild ked af hans eget udseende, og fortrød at han havde fået lavet så mange plasticoperationer.

Men så i marts 2009 så verdenen igen Michael, men denne gang er det en ny og meget forbedret mand vi ser oppe på den lille scene, hvor han skal til at præsenter de 10 afskedskoncerter, som kom til at hedde This Is It (som senere blev til 50 koncerter pga. af at billetterne blev udsolgt så hurtigt). Michael siger selv, at han var lige glad med, hvor mange penge han vil tjene på dem, men det som betød noget, var at hans børn nu var gamle nok, til at opleve ham på en scene. Mange mener at det ville have været blevet den største koncert til dags dato, og Michael så virkelig ud til at være i god form. Dette kommer også til udtryk i ”This Is It” dvd’en, hvor Michael danser som aldrig før. Mange troede heller ikke at hans stemme var som før, men her viser Michael også, at han stadig har den gamle stemme, og han kan både synge de lave og høje toner uden nogen problemer.

Den 25. juni kommer så den værste dag, for enhver fan af Michael. Nyheden om at Michael er blevet kørt på hospitalet med hjertestop, kommer hurtig frem, men allerede et par timer senere, bliver det konstateret at Michael er død, 50 år gammel og på vej mod et nyt stort gennembrud med hans ”This Is It” koncerter. Michael var død af en overdosis, af det farlige bedøvelsesmiddel Diprivan Propofol, i hans lejede ejendom i Holmby Hills. Propofol bør kun anvendes på hospitaler, da det er yderst farligt, når patienten ikke bliver observeret ordentligt. Flere læger stod senere frem, og sagde at stoffet var meget let for hospitalspersonale at få fat i, og at de aldrig havde hørt, at det var blevet brugt om sovemedicin, da det forårsager koma og ikke søvn. Propofol nedsætter hjerterytmen og åndedrætsrytmen og alle kroppens livsvigtige funktioner. Kroppen udskiller ikke nok kuldioxid, og optager ikke ilt nok, som let kan fører til, at hjertet stopper pludseligt.